FOREDRAG:
TAVSHEDENS MAGT – HVORFOR LYTNING KAN ÆNDRE ALT
Foredrag om kommunikation, adfærd og den gode samtale.
I en verden, hvor vi ofte taler for at blive hørt i stedet for at forstå, er det afgørende at mestre kunsten at lytte. Dette foredrag giver jer skarpe indsigter og konkrete værktøjer til at styrke jeres kommunikation og skabe relationer, der bygger på tillid, refleksion og psykologisk tryghed.
Med afsæt i værktøjet Tankevækkere og min erfaring med at facilitere meningsfulde samtaler deler jeg praksisnære eksempler på, hvordan aktiv lytning og ægte nysgerrighed kan transformere både samarbejde og arbejdsmiljø. En stærk lyttekultur er ikke blot fundamentet for gode samtaler – den er også afgørende for at udvikle emotionel intelligens og styrke de fem grundlæggende kernekompetencer:
- Selvbevidsthed – Forståelse af egne følelser og reaktioner
- Selvregulering – Evnen til at håndtere følelser konstruktivt
- Empati – Indlevelse og forståelse for andres perspektiver
- Motivation – Indre drivkraft og vedholdenhed
- Sociale kompetencer – Evnen til at navigere og samarbejde i relationer
Hvad får I med fra foredraget:
- Forståelse for, hvordan lytteadfærd påvirker relationer og beslutningsprocesser
- Værktøjer til at skabe psykologisk tryghed gennem refleksion og åbenhed
- Indblik i, hvordan man håndterer svære samtaler med empati og respekt
- Inspiration til at udvikle en stærk samtalekultur, hvor alles stemme tæller
Jeg leverer viden og deler erfaringer, der hjælper jer med at bryde gamle kommunikationsmønstre og bygge en kultur, hvor det at lytte bliver en aktiv handling.
Er I klar til at styrke jeres kommunikation og skabe sunde relationer?
Besøg www.kotu.dk for at læse mere om Tankevækkere og opdag, hvordan værktøjet kan understøtte jeres rejse mod bedre samtaler.
FOREDRAG:
AT BESTIGE NEDERLAGETS BJERG ER VEL OGSÅ EN BEDRIFT …
Flere har gennem de sidste par år spurgt mig, hvordan Tankevækkere egentligt blev til, og hvad var den oprindelige ideen bag kortene? (du kan læse mere om Tankevækkere under bjælken KOTU øverst på siden)
Det kan siges ganske kort: Efter en række turbulente år med konkurs, skilsmisse og personlige udfordringer gik jeg mig en meget lang tur på tværs af Nordspanien og fik gennem daglige refleksioner indsigter, jeg tidligere havde overset i min alt for travle hverdag. Hermed var ideen bag Tankevækkere skabt.
Den lidt længere version inkluderer selvfølgelig, hvordan jeg som selvstændig virksomhedsejer og ambitiøs erhvervskvinde overhovedet landede i Spanien på den *Spanske Camino. Hvad bragte mig ud på så lange en vandring, og hvorfor? Hvilke overvejelser gjorde jeg mig, inden jeg tog afsted? Hvilke udfordringer mødte jeg undervejs – fysisk og mentalt? Hvad mødte jeg på Caminoen, som jeg ikke kunne finde i Danmark? Hvilke historier delte jeg, hvem delte jeg dem med, og hvad fik jeg retur? Hvilke refleksioner og betragtninger fik jeg med hjem, og hvordan har jeg bragt min læring i spil efterfølgende? Det er alt sammen oplevelser og indsigter, jeg gerne deler ud af.
I dag ved vi, at der er en direkte sammenhæng mellem gåture, refleksion og mental sundhed, så hvordan kan det bringes i spil og bruges til at styrke virksomhedsledelse og udvikling? Det undersøger vi sammen i løbet af foredraget.
Har du lyst til at lade dig inspirere til mere refleksion i din hverdag, lyst til at prøve Tankevækkere af i din virksomhed sammen med dine ledere og dine medarbejdere – ikke mindst som værktøj til egenomsorg, så du får holdt dine pauser i løbet af dagen og samtidig giver hjernen ro fra skærmen – så inviter mig og mine Tankevækkere ind til et dialog-baseret foredrag, hvor I selv bidrager med egne refleksioner og indsigter i et fortroligt læringsrum.
*Den Spanske Camino er en af verdens mest kendte pilgrimsruter. Den starter i Saint-Jean-Pied-de-Port (Frankrig) og ender i Santiago de Compostela (Spanien) 780 km senere.
Hvad får I med fra foredraget:
- Inspiration til refleksion i en travl hverdag
– hvordan små pauser og bevidste refleksioner kan styrke beslutningstagning og mental sundhed - Indsigter om modstand og transformation
– hvordan vi håndterer nederlag, og hvorfor vores største udfordringer ofte fører til værdifuld læring og udvikling - Sammenhæng mellem bevægelse og mental klarhed
– hvorfor gåture og fysiske pauser kan skabe bedre ledelse, innovation og trivsel - Værktøjer til at arbejde med Tankevækkere
– hvordan enkle refleksionskort kan bruges i teams til at styrke dialog, samarbejde og egenomsorg - En interaktiv oplevelse med personlige refleksioner
– deltagerne involveres aktivt og får mulighed for at relatere foredragets temaer til deres eget arbejdsliv og ledelsesstil
Foredraget er en mulighed for at se på nederlag med nye øjne og opdage, hvordan modgang kan vendes til indsigt og udvikling.
FOREDRAG:
HJÆLP, MIN HJERNE SKRUMPER, OG MIN KROP ER EN FORRÆDER
Et foredrag om overgangsalder og andropause.
Tabu, tab og transformation – hvorfor virksomheder ikke har råd til at tie
Vidste du, at overgangsalderen koster det danske arbejdsmarked 4 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste? Eller at hver fjerde kvinde i en *britisk undersøgelse har sagt sit job op på grund af symptomer på overgangsalderen? Og at mænd i alderen 40-55 år også gennemgår hormonelle forandringer – kaldet Andropause – der kan påvirke deres præstation, trivsel og mentale velbefindende?
Det er tal og fakta, der kalder på handling. Hvis vi vil sikre trivsel, fastholde talent og styrke bæredygtige arbejdsliv, er det nødvendigt at tage dialogen om de livsfaser, der påvirker både kvindelige og mandlige medarbejdere.
En usynlig udfordring med store konsekvenser
Overgangsalderen og andropausen er to naturlige, men ofte oversete livsfaser, der kan medføre alt fra søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og energitab til følelsesmæssige udsving og lavere stresstolerance. Uden åbenhed og forståelse risikerer virksomheder at miste værdifulde medarbejdere – eller at se deres præstation dale i stilhed.
Foredraget Hjælp, min hjerne skrumper, og min krop er en forræder åbner for en ærlig, humoristisk og handlingsorienteret samtale om, hvordan arbejdspladser kan skabe en kultur, hvor livets hormonelle forandringer ikke er et tabu, men en naturlig del af trivselspolitikken.
Hvad er der at vinde?
Virksomheder, der tør tage samtalen, kan høste store gevinster:
- Øget fastholdelse og tiltrækning af talent – Ved at støtte medarbejdere i livets midterfase viser I omsorg og social ansvarlighed, der styrker employer branding.
- Højere produktivitet og mindre sygefravær – Når medarbejdere ikke skal skjule deres symptomer, kan man i fællesskab finde løsninger, der forbedrer både trivsel og performance.
- Stærkere teams og psykologisk tryghed – Åbenhed om livets udfordringer styrker sammenholdet og gør det lettere at hjælpe hinanden.
Et foredrag med indsigt, refleksion og redskaber til handling
Vi taler om de store og små spørgsmål:
- Hvordan påvirker overgangsalderen og andropausen medarbejdernes arbejdsdag?
- Hvad kan ledere og HR gøre for at understøtte medarbejdere i denne livsfase?
- Hvordan kan enkle tiltag, som fleksibilitet og vidensdeling, gøre en markant forskel?
Gennem dialog, personlige fortællinger og refleksionsværktøjet Tankevækkere får deltagerne mulighed for at dele erfaringer og finde konkrete løsninger, der kan styrke både medarbejdertrivsel og bundlinje.
Skal din virksomhed være med til at bryde tabuet – og styrke fremtidens arbejdskraft?
Book et foredrag, der giver indsigt, vækker refleksion og inspirerer til handling. Fordi ingen skal føle sig alene i livets næste kapitel – og fordi virksomheder ikke har råd til at miste deres dygtigste medarbejdere i stilhed.
*England er forgangsland på området, og det land vi ubetinget sammenligner os med!
Hent foredragsfolderen her